Cesenatico er en charmerende ferieby på rivieraen i Romagna på Adriaterhavskysten

CESENATICO

Cesenatico er en charmerende ferieby på rivieraen i Romagna på Adriaterhavskysten. Byen ligger mellem Ravenna og Rimini og er kun en 10 minutters køretur fra Camping Rubicone. Kør nordpå på hovedvej SS16 og tag afkørslen til Cesenatico.

Denne maleriske by er bestemt et besøg værd. Takket være den gamle havnekanal, designet af selveste Leonardo da Vinci, er byen stadig en blomstrende fiskerby med fiskemarked, trawlere og talrige fiskerestauranter langs den smukke kanal. Den ældste del af havnekanalen huser Museo della Marineria museum; et fiskerimuseum under åben himmel med ældgamle sejlskibe der vidner om Cesenaticos historiske forhold til havet. Strandene i Cesenatico er brede sandstrande, der er ideelle for børnefamilier. Der findes utallige iskiosker og snackbarer samt to store parker i kort gåafstand fra stranden. Giardini al Mare promenaden langs kysten er perfekt til en afslappende slentretur i solen.

Cesenatico er desuden populær blandt cykelentusiaster på grund af gode cykelfaciliteter og diverse cykelløb og cykelrelaterede events i foråret. I løbet af sommeren summer byen af liv, og byder på en spændende eventkalender med koncerter, temaaftener, mad- og vinsmagninger, livekoncerter ved daggry og ikke mindst open-air teater og markeder flere gange om ugen.

Det lokale, traditionelle køkken kan udforskes i hvilken som helst af restauranterne langs havnekanalen. Ønsker man at købe en typisk lokal souvenir, er de smukke traditionelle tekstiler med håndlavede print, der er typiske for området, en perfekt gave.

For Yderligere Information:
Tourist Information CESENATICO Viale Roma, 112 47042 Cesenatico (FC)
Tel. +39 0547-673287 Fax +39 0547-79404
iat@cesenatico.it

 



CESENA

Cesena ligger i hjertet af Romagnas smukke bagland, kun 15 km far Rimini og 30 km fra Ravenna. Det er en af de vigtigste byer i regionen, rig på både kultur og kunst, og kendt for udsøgt mad og vin. Det historiske Malatesta Herredømme berigede byen med kostbare kultur- arkitektur- og kunstskatte, der stadig kan opleves og beundres den dag i dag.

Et af de mest berømte steder at besøge er Biblioteca Malatestiana (Malatestiana Biblioteket). Det vurderes til at være et af de vigtigste eksempler på italienske biblioteker fra det 5. århundrede, og er på UNESCO’s Verdensarvsliste. Rocca Malatestiana, den Malatestianske Højborg, vidner om Malatesta Herredømmets rigdom. Det er en af de mest imponerende borge i Romagna med sine volde, indre gangbroer og de centrale tårne: “Manden” og “Kvinden”. Landbrugsmuseet i det sidstnævnte tårn giver besøgende et fuldkomment billede af livet på landet i regionen gennem tiderne.

Den gamle bydel i Cesena er bestemt et besøg værd; Piazza del Popolo, Palazzo del Ridotto, S. Giovanni Battista Cathedral med Madonna del Popolo kapellet og museet, og ikke at forglemme Alessandro Bonci teatret; en nyklassisk perle i hjertet af den gamle bydel. Naturvidenskabeligt museum, Pinacoteca Comunale gallery (der huser det berømte “Madonna della Pera” maleri af Paolo Veneziano), Arkæologisk museum og Museo della Centuriazione bidrager yderligere til Cesenas rige kulturliv.

Cesenas kulinariske traditioner bærer præg af byens beliggenhed mellem den Toscanske bjergkæde Appenninerne og Adriaterhavskysten, som begge har indflydelse på det lokale køkken. Én lokal specialitet, man kan finde på ethvert middagsbord og i alle restauranter er Piadina fladbrødet, der også sælges langs vejene fra små piadina-kiosker og boder. Cesena er desuden berømt for sine lokale vine som rødvinen Sangiovese; perfekt med kød- eller pastaretter, og Albana og Trebbiano hvidvine.

Et besøg i Cesena-provinsen betyder ikke kun udforskning af de charmerende fiske- og badebyer langs Adriaterhavskysten, men også chancen for at opleve uspolerede og autentiske bjerglandsbyer: Longiano (15 km), Bertinoro (10 km), Forlimpopoli (12 km), Sarsina (30 km), Monteleone (15 km) og Roncofreddo (20 km). Disse historiske byer er hjemsted for vigtige lokale kultur- og kunstskatte, og byder desuden på muligheden for at udforske det autentiske lokale køkken og købe lokalproducerede produkter af høj kvalitet.

For Mere Information:
Tourist Information CESENA Piazza del Popolo, 9 47023 Cesena (FC)
Tel. +39 0547-356327 Fax +39 0547-356393
iat@comune.cesena.fc.it