KUNST, HISTORIE OG KULTUR TIL DIN FERIE PÅ DEN ROMANGNOLSKE RIVIERA

Camping Rubicone ligger i kort afstand fra Rimini, og takket være denne centrale placering på Adriaterhavskysten, kan pladsen tilbyde ferier fyldt med sjov, aktiviteter og afslapning for hele familien.

VÆLG SAVIGNANO MARE VED RIMINI SOM DIT NÆSTE FERIEMÅL PÅ ADRIATERHAVSKYSTEN.
Savignano Mare er en lille badeby på Adriaterhavskysten, der med sine gyldne sandstrande har tiltrukket turister i årtier. Området er blandt Europas mest populære turistmål og har en misundelsesværdig placering direkte ud til Adriaterhavet mellem de berømte badebyer Rimini og Cesenatico. Savignano Mare byder på børnevenlige strande med fint, gyldent sand og roligt, lavt vand. Det perfekte feriemål for en afslappende familieferie.

Camping Rubicone er den perfekte base og udgangspunkt for dagture og udflugter i bil, på cykel eller til fods. Området er rigt på kunst, historie og kultur, og byder på bemærkelsesværdige steder at udforske. En kort gåtur fra campingpladsen fører til den imponerende træbro som forbinder de to flodbredder på hver side af floden Rubicone. Gangstien der fører til broen tager sit udgangspunkt i San Mauro Mare, en lille badeby kun 200 meter fra campingpladsen, til den lidt større ferieby Gatteo Mare. Langs med gangstien vokser smukke mediterranske planter og blomster. Man ledes langs strandpromenaden der bugter sig mellem stranden og campingpladsen til den romerske bro der leder over den historiske Rubicone flod. Herfra kan man observere de små lystbåde der lægger til og fra kaj fra den lille lystbådehavn under broen.

Bevæger man sig væk fra Savignano Mare, møder man indenfor få kilometer de charmerende kystbyer Cesenatico (5 Km), Rimini (12 Km) og Riccione (25 Km). Har man mod på en lidt længere tur, er der mulighed for at opleve ægte arkitektoniske og kulturelle perler som bl.a. Ravenna (28 Km), San Marino (30 Km), Firenze og Venedig. Cykel- og mountainbikeentusiaster finder et stort udvalg af cykelruter, der leder gennem det autentiske og uspolerede bagland så langt væk som Valmarecchia og Montefeltro regionerne, der er kendte for deres smukke middelalderbyer med historiske forter og slotte. Flere af disse byer kan spores helt tilbage til Det Byzantinske Rige (Det Østromerske Kejserdømme) og Romerriget, heraf kan nævnes Santarcangelo di Romagna, Verucchio, Torriana, Gradara og San Leo.

Camping Rubicone ligger i kort afstand til nogle af de største og mest underholdende forlystelsesparker i Italien: Mirabilandia i Ravenna, Fiabilandia og Italia in Miniatura i Rimini, Aquafan og Oltremare vandlande i Riccione, og akvariet i Cattolica. Lyst til shopping? Ikke noget problem! Rivieraens største shoppingcenter “Romagna Shopping Valley” logger kun 1 km fra campingpladsen. Udover mere end 100 spændende butikker byder centeret på et moderne “UCI Cinemas” biografkompleks med 12 sale samt et stort udvalg af restauranter og madboder.

Camping Villaggio Rubicone er perfekt beliggende, direkte ned til stranden på Adriaterhavskysten, omgivet af uspoleret natur og i gåafstand fra de to nærliggende byer San Mauro Mare og Gatteo Mare. Det er en ideel feriedestination for hele familien.

Byen Rimini er et verdenskendt feriemål og en af Europas mest populære badebyer; berømt for solskin, lækre strande og ikke mindst for sin gæstfrihed.

Så hvad venter du på? Kontakt Camping Rubicone ved Rimini i dag, og book din næste sommerferieferie på Adriaterhavskysten!